Når vi får tid til at leve et liv

Noget vi deler, Marie og jeg, er længslen til livet efter skolen. Hverdagen lige nu er næsten ikke til at bære. Lektier, forventninger, forpligtelser og projekter tynger og vejret uden for er ligeledes tungt, koldt, gråt. Morgenerne er i sig selv en udfordring af kaliber.
Og det, at dag ud og dag ind, være tvunget sammen i en social sammenhæng, med mennesker man kun har skolegang til fælles med. Det er krævende, at få det til at fungere. Jeg længes efter at omgås mennesker jeg selv har valgt og bruge mere tid med de mennesker der betyder noget for mig.
Det bliver fantastisk at kunne stå der med hatten på hovedet, og afgangsbeviset i hånden, og vide at et nyt kapitel og forhåbentligt et helt nyt liv venter forude. Ingen forpligtelser hevet ned over ens hoved. Det er at bestemme selv, selv sætte rammerne for sin hverdag. Det bliver fantastisk.
Det bliver skønt at tage hatten af i sommerferien og puste ud. Rejse, dase, drikke mojitos, danse, grine, bade, smile, grine.

Og så engang, når man er veludhvilet, tage en ny indåndning og kaste sig ud i nye, selvvalgte, spændende udfordringer.

Rudolf Steiner studenter 2010, forhåbentlig mig om et halvt år