'Amen jeg er bare så uheldig.. . .
Denne forlængede weekend har mildest talt været lort til knæene...
Torsdag: Fri fra arbejde kl 17.15 efter at mindst 117 kunder havde besluttet at lige denne grå torsdag skulle være dagen hvor gaven til lille Oliver og Ida-Marie skulle indkøbes. Aldrig har jag pakket så mange Lego Racers og dukkestel ind. Kassen tog 1 milliard år at tælle op, fordi vi havde tjent 3 gange så meget, som normalt. Kom ned til stationen og tog et tog til Kvistgård, for så at vente en time, fordi at lortebussen ikke kom.. DER startede den uheldsvangre weekend. Efter 2 ½ times pendlen mellem alle verdenshjørner kom jeg hjem. Det skal lige påpeges at distancen mellem mit arbejde og mit hus kun er ca 12 km.
Efter et usmageligt truckerbad og en hurtig omgang krigsmaling, gik turen direkte ned til min kære medblogger, hvor idéen var at vi rigtig skulle pigehygge med vores fælles veninde, og spise/drikke os halvsnalrede i 2-3 timer. Dupont og Dupont, havde nu klaret snalder-parten fantastisk uden mig og jeg slugte min kolde mad, mens jeg fik den ene stive abe til at krølle mit hår, mens hun snøvlede: "viij ska scooore i aften Tjea!".
Efter en munter bustur til Helsingør, hvor vi alle havde nået en variende top af vores brandert, gik vi sådan ca 100 m, så brækkede min ene veninde, stiv-abe 1 (jeg nævner ingen navne), sig på vores sko. Og efter det, var det som om at branderterne ligesom forduftede.. Selve festen var ikke noget at råbe hurra for, men det var sgu hyggeligt med en god omgang venindehygge, det må jeg indrømme i al min pessimisme (staves?). Højde/ned'depunkterne var, da stiv abe 2 dansede meget tæt med en ...ja.. festlig type, ikke den kønneste abe i buret, og jeg misforstod hendes ansigtsmimik og reddede hende, hvorefter hun brokkede sig og udbrød: "Hvad laver du?! Han lignede jo ham der fra twilight!!" -ak ja, stive veninde.. Derefter stjal jeg uden grund bartenderens øl og løb med den med en vred bartender råbende efter mig, foran et helt gymnasium og derefter stillede den tilbage fordi at jeg er helt igennem lam og nedern fuld type. Og sådan blev ydmygelserne ved hele aftenen..
Fredag: Dagsplanen var, at jeg skulle med min klasse til Lyngby til High tea hos min engelsk lære. Det startede med misforståelse omkring tid med min mutter, så jeg ikke nåede den oprindelige tidsplan, hvilket gjorde at jeg kom 1 time for sent og alle andre måtte vente på mig. Da jeg skulle hjem kl 18, gik alt galt.. MIn mobil døde, busserne gik ikke (fuck helligdage), så jeg blev igen kastet rundt i alle verdenshjørner, for så at strande i Helsingør kl 20. Tilsidst fandt jeg en mønttelefon og fik ved held fat i min mor, som kom og hentede mig. Halleluja for hende.!
Lørdag 1 maj: Efter at have fået nok af offentlig lorte transport, hentede jeg min knallert hos Marie, for så at køre til den lokale togstation, som jeg vidste gik hjem. I KBH tog det mig ca en time at komme til fælledparken, igen fordi jeg er en lam type, som ikke kan finde ud af at gå, men absolut ville tage bussen. Endelig kom jeg derind og efter 3-4 genstande i form af Brøckhouse julebryg (god drik, god drik!), var alt helt okay, trods vejret og en temmelig omtåget veninde.
Jeg skal betro dig en hemmelighed: Jeg har kort mødt denne helt i gennem søde fyr (synonym: Holger), som bor meget langt væk fra nordsjælland og fik et tip om at han skulle komme i fælledparken. Da jeg næsten ikke kender ham, havde jeg ikke kontaktet ham og spurgt om vi skulle mødes derinde, så jeg sad helt naiv og håbede på lige pludselig at finde Holger, blandt mange 1000 mennesker. Sødt, men utrolig naivt! Jeg fandt ikke Holger.. Istedet fandt jeg en muggen kasket, og spillede frisbee med nogen gutter, og gled så lang jeg er i mudderet, efter at have tonset efter den hel forkerte frisbee og drukket al for meget southern comfort. Snaldret vendte jeg hjem ad, ved otte-tiden med nogen veninder og tog toget hjem alene, meget, meget klar på at feste videre i Helsingør. Istedet ankom jeg til Hillerød og fandt ud af at mit tog først gik en time efter. Jeg brugte tiden på at vælte ind på et toilet og prøve at friske min makeup op, hvilket resulterede i draq queen-looket, der er uungåeligt når man har for meget tid og øjenskygge til rådighed. Selvfølgelig mødte jeg så 3 venner i næste øjeblik for 2. gang den dag(Synonym: Egon, Mads og Akershus). Timen gik lidt hurtigere ved at snakke lidt med Mads og trøste mig med at jeg ikke var lige så væk som Egon.
Endelig kom det fucking tog og jeg ankom langt om længe til Saltrup og min knallert/redning. Da jeg så skulle låse vidunderet op, opdagede jeg til min rædsel, at jeg havde tabt nøglerne.. Dét var tidspunktet hvor jeg indså at livet var imod mig. Jeg måtte så på en 4 km munter vandretur hjem i bælgravende mørke. Med vrede sange i øret forbandede jeg verden og rækkede fuck af alt der vovede at køre forbi mig. Nedtrykt og udmattet kom jeg i seng 00:25 i en kold sovepose, fordi min hund have anlagt en gul sø på min dyne.
Søndag d. 2. maj: kl. 12 var det afgang til konfirmation, hvor jeg videreudviklede min begyndende snue, og måtte derfor tage hjem tidligt, igen på gå-ben, et par kilometer. Senere på aftenen, blev jeg tvunget ud at hente min knallert med rerserve-nøgle. Udmattet faldt jeg i søvn, med min kolde, kolde sovepose.
Mandag d. 3. maj: Vågnede kl 4, kvalt i mit eget snot, så det var umuligt at ligge ned. Derfor stod jeg op og ryddede hele molevitten på 1. sal op, og måtte 3 timer efter falde om på sengen, og udmattet erkende at min uheldige weekend havde givet mig et brag af en feber-forkølelse. Og nu sidder jeg her og klager min nød online, i håb om at en eller anden godhjertet person kan følge min weekendsdepression.
Et højdepunkt var der dog, og det var at opleve franske Keny Arkana ved antifascistisk scene 1. maj. Det var virkelig fedt live!
