torsdag den 17. december 2009

Sex-appeal!

Definition: "Precipitation falling from clouds in the form of ice crystals".
..okay, ikke videre ophidsende. Frosset vand, der falder ned fra himlen. Åbenbart har ihvertfald 95% af de mennesker som jeg snakker med, en fetich med sne.
Og jeg forstår det ikke!

Sandheden.

"..hvis du halshuggede en høne, ville dén være den mest romantiske af jer to. Hvis du malkede en ko, ville dén være den mest romantiske af jer to. Hvis du spillede skak med Hitler, og han var de sorte brikker, ville HAN være den mest romantiske af jer to!!"

mandag den 14. december 2009

fredag den 11. december 2009

tirsdag den 1. december 2009

o


1. december

Udenfor er det stjerneklart og månen lyser så kraftigt, at den kaster et hvidligt lys over landskabet.
Det knaser af rimfrost, når jeg går ud med skraldet, min ånde er hvid og skraldespandens metallåg knirker pinefuldt, når jeg åbner det, med kolde hænder.
Indenfor i mit store, gamle, bolsjestribede hus, er der isnende koldt af mangel på brænde og gulvvarme.
Jeg overlever med spandevis af the og kaffe.
Da jeg, her til aften, rækker ud efter kedelen, strejfer jeg kaffekrukken. I et pinefuldt sekund svæver den gennem luften. Den rammer gulvet med et "klonk", laver så overdimensioneret spring over klinkegulvet, og så et til og et til. Til sidst ligger den bare stilfærdigt på gulvet, stadig i et stykke. Jeg ånder lettet op, mest fordi at kaffen nu ikke ligger over hele køkkengulvet, men i min kop. Halleluja!
Vinteren er så dramatisk..

søndag den 22. november 2009

tirsdag den 17. november 2009

Alle kan lide en pølsemand:)

Uventet optur!!!
I dag fik jeg mit store gennembrud, som pølsemand (dame).
Jeg hjalp til i en lille, gyngende skæv pølsevogn, med knap nok plads til 2 personer i den. Det var til rejsegilde af en ny steinerbørnehave (ikke lige hvad jeg forbinder med røde pølser)..
Men at stå der i dunsten af gas og kogte pølser og lange den en kradser over disken efter den anden, var virkelig, virkelig underholdene. ! "Hvad skal du have til? Sød eller stærk sennep? Ristede løg? Agurkesalat? Hvor mange brød? Rød eller almindelg? Sågerne!" Jeg styrede den tohjulede minicampingvogn for vildt;) Det var så fedt at komme ind i et flow der hed pølse, tilbehør, brød, ristede løg. Jeg tror su jeg er ret 'gifted' i den retning.!
Ikke for overhovedet at nedgøre det fornemme embede at være pølsemand, men hvis jeg skulle vælge det 'skodjob' jeg aller helst ville have, så skulle jeg da være pølsemand! At stå og konversere med nogen hyggelige mennesker, og glæde folk med en hotdog, det er sgu da livet! Alle kan lide en pølsemand :)

Hvis nogen skulle spørge fra nogle andre!

"INGEN KAN HADE EN CITRUS! DEN SYNES AT SIGE: JEG ER SVAG, BESKYT MIG, ELSK MIG, GIV MIG ØMHED OG KÆRLIGHED!"
- Mandril, you've made my day

DF - Diktatorisk Frygt

Jeg har efterhånden helt droppet at hænge mig i ting der kommer fra Dansk Folkeparti. Måske primitivt, men jeg synes at de gang på gang har vist, at de virkelig selv er primitive.
Før bl.a. idéen om at man skulle måtte slå sine børn igen, udtalelser om at islamiske kulturer per definition skulle være uciviliserede samfund - og nu idéen fra DF i Hvidovre om, at der mindst skal være 20% svinekød i den kost der serveres i kommunale institutioner. Begrundelsen er at man skal værne om den smukke, danske madkultur. Ja, den madkultur der indebærer bl.a. rødepølser der indeholder alt dårligt fra svinet.
Det passer jo også super fedt sammen med deres hysteri om at Danmark skal være et frit land.
Og værst er: hvem i al verden skal holde øje med at hver hvidovresk plejehjems-kogekone laver 20% svinekød?
Et skinke-politi?

Selskab?

Jeg har ikke været uden for i ca. 108 timer. Jeg har haft den samme t-shirt på i ca. 108 timer. Jeg har stort set ikke spist noget i ca. 108 timer. Dvs.: jeg er helt igennem klam. Jeg er blevet utroligt gode venner med min seng - ikke fordi vi ikke havde et formidabelt forhold før, men pga. de nyligt indflyttede små-dyr, så er det som at starte et nyt forhold.
Jeg keder mig. Min hjerne går i selvsving, og jeg tror snart jeg hallucinerer. Eller nej, jeg får nok bare for meget af 'mig'.
Jeg er ret påtrængende når man sådan er alene med mig.

mandag den 16. november 2009

Cosy af h til:)


Et sløret blik, en anden person.

Jeg må indrømme jeg har det svært ved at bare se på og acceptere, når det kommer til tjald.
Jeg kender nogen, der er af den holdning, at det ikke er meget værre end alkohol eller smøger. Men det må det være. Det kan jeg så på dem, når jeg ser dem komme ind efter at have røget en fed, med blodsprængte øjne, et sløret blik. Se hvordan de skifter adfærd, bliver sløve, fraværende, asociale. De sidder i et hjørne og koger, er slet ikke dem selv. Det er næsten uhyggeligt.
Og jeg synes ikke bare det er når de lige har røget. Man kan mærke det på dem i hverdagen. Problemet opstår, når denne koger-tilstand, bliver en del af deres jeg, eller overtager endda. Er det okay?
Det værste er, at det er noget kun de, kan beslutte at stoppe. Og det er direkte smertefuldt at stå på sidelinjen og se en kær ven ændrer sig til noget, man ikke længere kan genkende.
Et lille halvhjertet udråb om at holde sig til alkohol og smøger herfra.

søndag den 15. november 2009

Din krop, min krop.

Snot, stakit, kasket.



Snottet flyder stadig. Influenza dræber altså langt oftere end man tror, tror jeg.
Jeg gider ikke mere. Jeg er til tider et rastløst menneske, og gentagelser keder mig - og de sidste to døgn har været en lang gentagelse.
Mandrillen har reddet mig, men engelsk bliver min død.


lørdag den 14. november 2009

Opdatering fra snothulen


Marie og jeg er i dette selvsamme moment sammen. Vi sidder nemlig fast i dette cementerede moment og koger 100 p (som de unge ville have sagt det), mens vi i baggrunden hører linjen "Sneeeeeeegle spiser kiks" om og om igen. Malk de Koijn spiller forøvrigt d. 18 dec på rådhuspladsen!!!! Jeg ville anbefale at alle der har 2 lunger eller ben, benytter disse og møder op.. I går var fredag d. 13. Marie skulle have været i Kbh og i bio, men blev fanget af en oooooond snotpøl. Jeg derimod, kom i byen (dog kun helsingør), med min homie Liv. Vi drak en kop kaffe og bogstaveligt talt hoppede til retro, den fedeste club in town, hvor alle de seje dudes mødes hver fredag for, at svede og danse til noget awesome musik, som fx lady gaga eller basshunter. Grundet en hyttetur, lagret i alkohol sidste weekend, var vi begge fuldstændig tørlagt. Det var faktisk uventet sjovt at gi' den max gas til et track, mixet til ukendelighed, mens man helt ædru, gjorde for groft pis med pimpede gangstertrunter.


fredag den 13. november 2009

Konklusion.

HVIS ALLE I VERDEN TÆNKTE, HANDLEDE, SAGDE, FUNDEREDE, OVERVEJEDE, SNAKKEDE OG GJORDE SOM MIG, VILLE ALTING VÆRE SÅ UFATTELIGT MEGET NEMMERE!

Ørkenes violin-dansere.

Fredag aften skulle ikke have været sådan her. Den skulle ikke have fundet sted på sofaen, badet i sved og snot. Planen havde været anderledes, men min krop havde åbenbart besluttet sig for at det da var idag, at en sød influenza skulle komme og sige hej.
Det resulterede i at de sidste 9 timer er gået uden appetit (dog falder is uden for, det kan indtages hvornår det skal være!), og med tv i kvalmede mængder. Dårlige amerikanske serier, nyhederne på tegnsprog, Lorry, Vild Med Dans og Det Nye Talkshow, for bare at nævne noget af det overvældende udbud der er på 4 danske kanaler. Jeg har set alt hvad der er værd at se - og alt hvad der ikke er værd at se!
Tv-højdepunktet var i følge min far et program på en svensk kulturkanal om violiner. Fredag aften, bedste sendetid, hvad skal vi vise? Jo da! Et hovedpine-fremmende program om violiner! Ikke at alternativerne var meget bedre: Ørkenssønner (som jeg på ingen måde ser det sjove i: gamle mænd med passion for at sige 'fisse' foran andre) og Vild med Dans.
- Men alligevel? Violiner?

lørdag den 31. oktober 2009

bumbumbum

Gyldent efterår



Pace

Dette flag er et freds flag. "Pace" er italiensk og betyder fred.
Der findes 3 forskellige slags regnbuefarvede flag:
5 striber - greenpeace
6 striber - homoseksualitet
7 striber - Peace

Gidsel!

Nogle gange er det sidste man har lyst til, at lave lektier. Det hænger som en mørk, tung, vat-sky over hovedet, og bliver større jo mere man udskyder det.
Jeg har tit lyst til at tænke 'rend mig!', være en rebel og lade være, og bare lave (hvad i nogens øjne er) ufornuftige ting. - Alligevel har jeg lavet alle afleveringer siden jeg startede i 1.g. Og jeg forstår mig ikke.
Hvorfor gøre noget man egentlig ikke gider?
Man kan selvfølgelig sige at det er et privilegium at man kan gå 'gratis' i skole, og blive alment dannet (hvis det da er almen dannelse, men dét er en helt anden snak!). Det er da også dovenskab at man ikke lige kan overskue sin almene dannelse, og meget hellere vil se Top Model, nulre hård hud af fødderne, eller andre virkelig vigtige ting.
Men alligevel.
Man gider jo ikke. Ikke altid, i hvertfald. Det er jo sjovt at lave ting man kan finde ud af, men så er lidt af pointen ved begrebet 'skole' lidt gået tabt.
Jeg tror alligevel at man er så autoritetstro, og så glad for faste rammer, at man alligevel skriver side op og side ned, om alt fra græske myter til reaktionsskemaer og menstruationscyklus.
Jeg skal lave dansk nu.

tirsdag den 20. oktober 2009

Brat wurst.

Snottet sejler og jeg lyder som musen fra Cirkeline. Berlin var ikke lig sydens sol. Tvært imod, en lækker polarluft havde netop planlagt et smut forbi byen samtidig med os! 2-5 grader om dagen + stiv kuling - tal om god timing!! Man føler sig forberedt, åh så forberedt på den lange, mørke vinter når man har været syd på, og rigtig blevet varmet igennem af solen. Eller bare varmet af opkogt snot?

mandag den 21. september 2009

Kys min blege tyroler-røv

Undrer mig over at min 60 årige naboer har et regnbuefarvet flag med skriften Pace hængt op i flagstangen. Er et regnbue-farvet flag ikke tegn på homoseksualitet?
Jeg har haft en hård weekend, som resulterede i at jeg, mandag morgen, vågnede op og var syg. En sygedag, giver virkelig ro og tid til at stoppe op og tænke. Puha.

Mode kan virkelig være sjovt. Der er noget virkeligt medrivende i at udtrykke sig gennem sit tøj.
Det er utroligt hvordan man kan forme sit ydre jeg i forskellige retninger, alt afhængingt hvad man tager på. Det er en lækker følelse at kredse om sit ydre, forkæle sig selv, med kropspleje, tøj, smykker, sko. Jeg nyder selv at vandrer huset rundt med en lækker ansigtsmaske eller hårkur og kigge på mit nyeste fund i klædeskabet med et tilfreds smil på læben.
Men dybest inde tager jeg altid en vis afstand fra modeverdenen. Jeg kigger i modeblade, på de sygelige tynde modeller og det groteske dyre tøj, tilbagelænet. Det er så let at blive revet med.

Jeg kan ikke holde tanken ud om hvor mange der læser modeblade, som bibler og panisk, slavisk følger tendenserne, som catwalkens bagmænd har dikteret. At lade hele sit liv styre af midaldrene, halvskaldede homoseksuelle designere, der sidder i Paris og kradser nogen krusseduller ned på noget papir og vupti! - Ny mode er assymetri, fordi en psykose ramte en velanset mand, så han kom til at lave en tegnefejl.
Jeg vil indrømme, jeg synes at nogen designere er kunstere. Nu har jeg sagt det. Men kunst skal fortolkes. Kunst er et udtryk af et personligt indtryk og er noget man skal lade sig inspirere af. Kunst er abstrakt. Jeg brækker mig i lårtykke stråler når jeg ser kvinder fra 12 år og helt op til 40 års alderen ligne idioter, fordi de desperat prøver at fange de nyeste tendenser. (Uhyggeligt at nogen voksne damer aldrig kommer videre) Et modeblad skal fortolkes, ikke følges som en kogebog. Forskellen på inspiration og pure efterligning er næsten usynlig.
Og hvorfor følge en mode eller en stil? Hvad er formålet?
Status.
Det giver, i mange sammenhænge, status at vise, man er opmærksom nok på samfundet, til at vide hvad der er in og yt. Jeg kan ikke tale på de 35 årige modefanatikeres vejne om hvad deres formål med den uendelige jagt på tidens trend er og jeg har heller ingen idé. Men for min aldersgruppe, er det i det store hele, accept af sociale grupper. Vi er opdraget til at dømme. Hele min generation er ubevidst opdraget til at bedømme, vælge og vrage og vurdere. Det er forfærdeligt, men jeg tager mig selv i at sætte fremmede i bås og være overbevist om deres sociale status, ved at kigge på deres tøjvalg, taske eller frisure. Det er sygt. Tænk, at vi lever i sådanne samfund hvor at den materielle luksus, forfængelighes og konstant selv i scenesættelse, er vejen til lykke.
Det hele bunder i jagten på kærlighed. Alle former for kærlighed.
Fashion... Kiss my ass.
Jeg tror jeg vil lave min egen lille rebelske mode-slave strejke ved at hoppe i mine deforme, solblegede joggingbukser.

torsdag den 17. september 2009

Update fra den bedre halvdel af takelf!

I dag er det torsdag d. 17 sep.
I weekenden var vi så i O´ense, Marie og jeg. Martin (Maries dude), Marie og jeg tog hjemme fra kl 10.00 var i Odense kl 13.00 og Koncerten startede kl 21.00. Vi brugte vente tiden på at vade Odense city rundt 5 mia gange på kryds og tværs, købte fantastisk velsmagende falaffel hos en hullabullamand der også solgte tekander og vandpiper, købe Asti i Lidl, for derefter at sidde på en plæne og drikke og spise og tage umådelig gode billeder. Bagefter vadede vi igen Odense rundt, denne gang for at genfinde Lidl, men butikken var, som et fatamorgana (staves?) sunket i brostenene. Så startede koncerten og det var det fedeste! Først varmede 2 dj´s op der spillede noget fedt reaggae ( i lige lovlig lang tid) og så kom de 3 gæve gutter på scenen! De var SÅ gode live! De fik virkelig publikum med, og personligt, hoppede, dansede og skrålede jeg gennem hele koncerten. Koncerten sluttede alt for hurtigt, og total dehydrerede slæbte vi os hen på stationen og tog en time på øjet på nogle bænke. Så tog vi toget hjem igen og kl 5 var vi hjemme.. Det var en alt for fed tur!!!

torsdag den 10. september 2009

Update!

Siden sidst:

  • er jeg blevet minus én ninus, kære brune kanin er død!
  • har jeg flyttet klasse - og flyttet tilbage igen.
  • har jeg brækket mig op til flere gange over 2.g!
  • har jeg glædet mig til Bikstok i Odense!
  • har Thea og jeg planlagt vodka-night, kun med os to lonely-kids!
  • har jeg forstuvet lillefingeren - tak, Kir.
  • har jeg mistet min realistiske forhold til penge.
  • fået endnu et hul i øret!

- alt dette er i virkeligheden fuldstændig irrelevant for alle, men alligevel finder jeg stor velbehag i at fortælle resten af cyber-space om mit ordinære teenange-liv, fordi jeg er, ja, en ordinær teenager.

onsdag den 26. august 2009

Bror-lort!

Brok, ævl, kvævl, rod, kaos, forvirring, lort, uorden, sjusk, ballade - kunne man for helvede ikke bare lade være, og lave noget sjovt?!

torsdag den 20. august 2009

Milk-to-tha-shake

Fantalastisk, enkel, ikke så usund milkshake:

Banan
Rismælk
Ren Kakaopulver (dvs ikke tilsat sukker)


MMMmmmmmMm!

tirsdag den 18. august 2009


Jaaa, kreativiteten kendte ingen grænser dengang.

mandag den 17. august 2009




Bare lige for at føre lidt billeder ind i vores blog, faldt jeg lige over denne charmernede elefant, min kusine og jeg udgjorde for 10-11 år siden.

Så starter vi igen!

Jæss!
Spaden her, havde glemt hvordan man oprettede blogge. Spørg ikke hvordan.!
Nå, men sommeren er gået i mellem tiden.
For mit vedkommende 3 uger på en hestegård kaldet "paradisgården" med for mange lorte, fucking 12-14 årige piger, for lidt privat liv, og køwenhavner unger der skal lære hvad der er for og bag på en hest.. . . Men det var nu meget godt alligevel og jeg lærte en masse med mine heste. Så var jeg også en lorte uge i Jylland med min familie og fucking ligge i telt.! Det var specielt nedern, fordi gud havde valgt at lade sit vand samtlige dage, samtidige med at han garanteret hørte et eller andet technofis, hvilket resulterede i umanerlig torden..
Så har jeg da ellers været social, kogt på stranden i den uge der var godt vejr. Skoldet den 1. mandag, den 1. dag i sommerferien, så jeg ikke kunne holde ud at bevæge mig i 2 uger. Det var selvfølgelig en bevidst markering fra min side, for liiige at vise at jeg er en rigtig dansker, som ligger sig, med hud som en rødhåret albino, på stranden og liige får årets første skoldning, for at mærke man lever. Juhuuu -_-
Nå, til det gode! Jeg var til Cooooooooldplaaaay i Herning i går!! Trods guds tisse-techno fest ovenfra, var det en fantastisk oplevelse og det var helt klart 5 timers transport frem og tilbage værd! Jeg skal ihvertfald giftes med Chris Martin<3 Jeg kom hjem kl 6:30 i morges, efter ikke at have sovet hele natten og tog lige hurtigt hjem, åd noget morgenmad, bryggede noget kaffe, og så ellers til 1. skoledag. Det gik overraskende godt, i forhold til at jeg var dopet på kaffe og ikke havde sovet i 1½ døgn. Længe leve koffein! Nu er det aften, og efter et par timers søvn, virker jeg næsten helt menneskelig igen:)
http://www.coldplay.com/newsdetail.php?id=472 <-- Billeder fra Herning

mandag den 3. august 2009

Århus bitches!

Tilbage fra Århus med Kir. Det var succes på et højt plan! Aldrig har jeg brugt så mange penge på så få dage, men som en klog mand engang sagde til mig på et cd-lagersalg: man køber sig jo ikke nødvendigvis fattig, man køber jo fordi det man køber beriger en. Hørt! Jeg har købt mig rig i tøj, musik og Baresso Ice Blend's! OG jeg har ladet to stks stål-stave skyde gennem mine øreflipper!

Vi var iøvrigt på Danmarks Grimmeste Festival. Vi havde valgt at købe endagsbillet til torsdag som tilfældigvis var heavy metal-dagen! Jeg har kun ét at sige: jeg har fået nok heavy metal for resten af mit liv! Det var så dårligt noget af det, og det var så surrealistisk at det var skide sjovt! Nogle gange stoppede vi op og spurgte hinanden hvad h... vi lavede på en pløremark lidt udenfor Århus sammen med en flok meget entusiastiske heavy-death metal fans? Men sjovt var det! Og vi mødte Sofie og co der bød på lækker pasta og kold Dolmio!


Taget af Marie, 7 år, over-glad, og med parkinson ... - men det
viser bare meget godt Århus-turen i korte træk/billeder.


Gourmet for en femmer!


En lille smule street-art var også at finde!


lørdag den 25. juli 2009

Sandheden!

"Inden i er vi jo alle 13-årige, bumsede drenge, der hungerer efter at råbe 'fisse!' - med skælvende overgangsstemme ..."

citat: Thea Aareknude Kaffefløde

søndag den 19. juli 2009

To ting.

1) Jeg er blevet klippet! Det er kort nu, du!

2) Sidste blogindlæg var så meget sjovere at lave end at læse nu.

- der er ikke mere at sige. Stille søndage er bare en guds gave til menneskeheden hvis altså man tror på ham gud!

torsdag den 16. juli 2009

Epo !!

Dedikeret til Tour de France 2009.

Mel.: Video video.
Af: Marie og Thea.


Epo, epo - E-PO!
Jeg kører nat og dag!
Epo, epo - E-PO!
Når jeg ska' fyr' den a'!
Bare slug din pille,
så du ej sidder stille,
åhh-ååh-åh-ååååh,
ta' din epo-pille!



Produkt af en meget, meget kreativ eftermiddag fyldt med Tour de France og spinatdeller ...

onsdag den 15. juli 2009

Farmor.

Hjemme fra farmor, dvs. slut med tre dages total inaktivitet, Billed Bladet og rosin-madder. Jo, det har bestemt sin charme, bestemt! Men til sidst når man bare grænsen og ens krop skriger 'stop!!!'! Ikke mere voldtægt af Billed Bladet og rosinmadder!



Jeg skal på arbejde i morgen, kl. alt for tidligt. Hvilke mennesker tager ærligtalt på café kl. 10?!


tirsdag den 14. juli 2009

Hvad er det egentlige formål med denne blog???

Marie og jeg har begge gået med en indre graffitimaler i maven. Vi har prøvet at holde den nede, med fløde og andet godt, men nu går det ikke længere. Graffitidrømmen sprang ud af munden, som et surt opstød på os begge. Lige pludselig kunne vi se krussedullerne på bymurene, som andet end hærværk. Køwenhawns gader er jo et stort kunstgalleri af boblende kreativitet! Der er ingen grænser for hvad man kan udtrykke gennem sine streger. Og det fede er, at det er for alle. Alle og enhver kan nyde denne kunst. Selvfølgelig er der de sure rønnebær, såsom "slik min røv" og "fuck dig" og "Bolette er en luder", men det er let at lukke øjnene for, når man ser nogen dygtige kunsteres budskaber.
Vi aner intet om streetart og graffiti. Og vi føler os som kæmpe tumper, men det skal ikke stoppe os. Vi er nu i fuld gang med at lære, læse, skue og kort fortalt suge alt med streetart til os.

På denne blog, vil vi gennem tekst og billeder fortælle om vores udvikling.

1. skridt er at skitsere vildt og hot vores indre visioner ned, og øve, øve, øve.

Fred ud!

mandag den 13. juli 2009

Jeg er hjemme hos pIL. jEG Skriver fra hendes computer. Jeg har det fedt. Har set alle mine 11. klasse homies og er egentlig glad. jeg er pisse fuld og elsker kristine!! savner rie, men det er kun for mig, som medina synger. Jeg har det fedt indtil i morgen:)

Døgnrytme?

Jeg tager til Falster senere idag. Kl. 10, du! Ned til farmor og flade a'er. Jeg kommer først tilbage onsdag, og da farmor ikke er udstyret med internet (jeg tror et eller andet sted ikke helt at hun tror på 'det dersens internet'?) så kommer ikke så meget blog ud af mig før der - undskyld af hjertet, Thea!

Der er ikke sket noget videre begivenhedsrigt idag. Jo, Kir har bestilt vores Århus togbilletter, jeg har spist en mulliard kirsebær og jeg har glemt min telefon hos Trine. Hurra! Alt dette vil jeg fejre ved at læne mig tilbage og se noget mere Die hard 4.0, og bekymre mig om at jeg ikke for mine selvvanelige 17 timers søvn.
Godnat!

søndag den 12. juli 2009

Røvvig.

Thea den nar tager til Rørvig på fredag. I tre fucking uger. Og så endda til en hestegård?! Du har jo heste! Her! Hele tre stks. faktisk! Hvad skal du så med rørvig-heste?! Jeg forstår ikke alt det med heste. De er stærkt opreklamerede! Og skider i ulækre, store mængder.
Tsk tsk, jeg har garanteret glemt dig til du kommer tilbage!

Men derudover er du nu meget sød.

It's Britney, bitch!

Jeg var til Britney Spears-koncert i går, og hold kæft hvor var det sindsygt! Først skal det lige siges at jeg godt forstår hvorfor den kun har fået to stjerner af Gaffa, for altså, playback er sgu ikke helt fedt og der var en del huller.

Men nøj! Det var alligevel så sygt! Hele set-up'et var så stort, og det der over-amerikaske cirkusshow fungerede overraskende godt! Nu kan man ligesom også sige man har været der.

It was Britney, bitch!

- note: jeg undskylder for hende damen (læs: sæk) der stod foran mig, som besluttede sig for at rejse sig da jeg filmede.

lørdag den 11. juli 2009

Nizzle tidsel!

Sommeren er over os og jeg laver absolut ikke andet end at prøve at falde i søvn om natten og sove til klokken 12. Jeg sidder her og i søvnunderskud og betragter sommerens tidsler. Tidsel. Hvilken vidunderlig plante.

fredag den 10. juli 2009