Jeg er oprigtigt pinlig over at indrømme det... Jeg læser twilight. Jeg har læst de første 3 bøger, og er igang med 4'eren. Er lige kommet til hvor de har knallet for første gang, på deres bryllupsrejse, på en sydhavs ø, hvor alt er perfekt. Det hele er jo noget værre følelsesporno. Ja, det er hvad det er. En god omgang soap opera på bog. Meget forlorent! Men hvis du vænner dig til tanken om det, så er det underholdning i verdensklasse..
Jeg har hørt et rygte om en kvinde gik fra sin kæreste, fordi han ikke var ligesom Edward. Og fyren anede ikke engang hvem Edward var. Det er sgu da en mest bepølede grund til at forlade nogen!
1. Edward er en fiktiv karakter, 2. han er ikke engang en fyr, han er en vampyr forgodsake!, 3. Hvis hende, kvinden, fik sig en vaskeægte Edward, ville hun garanteret brække sig i lårtykke stråler efter 2 timer. Edward karakteren er jo kvalmende urrealistisk og ...for meget af det gode.
Men men men, godt nemt læse stof når man ligger som en anden rallende død fisk, badet i sit eget snot. Så har man ligesom glemt alt om sin værdighed, og lader sig rive med af strømmen af glimtende vampyrer og alt det twilight nonsens (:
((Overvej lige en corny rød, dette indlæg er. Truly Twilight))
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar