fredag den 30. juli 2010

Hverdag.

Jeg går snart ind i min uge nummer 6. uge af sommerferien. Så er der to uger tilbage. Og jeg er faktisk nået dertil hvor jeg glæder mig til at komme tilbage i skole. Jeg glæder mig til at der er nogen der strukturer en hverdag for mig, for det er sgu så befriende ikke at skulle tænke selv. Jeg glæder mig til at stå op kl. 6, brokke mig, spise morgenmad, brokke mig, tage bussen, gabe og brokke mig. Jeg vil brokke mig over kedelige lærere og timer, og ting som jeg synes er ligegyldige at kende til. Jeg vil høre på rigtig voksne mennesker, der snakker om Freud og atomer, så vil jeg spise frokost, og så vil jeg brokke mig over at min frokostpause ikke er længere. Så vil jeg efter nogle flere timer med brok tage bussen hjem igen, brokke mig over at jeg ikke har en bil, og så vil jeg søndag aften mellem 22-24 brokke mig over den aflevering, som jeg lige knapt fik lavet færdig til mandag morgen.
Jeg vil brokke mig over hverdagen allerede på første dagen, men ih den er jo så tryg!

Ingen kommentarer: