søndag den 19. september 2010

Hade-liste

1. Snegle.
2. At sætte sig på et varmt toiletsæde.
3. Folk, der peger med fuck-fingeren.

Kaos

Nogle gange vælter ens verden. Det hele ligger ned, og alt føles som en stor gulvkamp mellem ens følelser. Sådan har jeg det lige nu. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv for bar eks-kærester, følelser og forvirring. Nogle gange gør man det bare heller ikke selv bedre. Jeg har det ok, jeg synes bare at det hele er så kaotisk at det næsten er sjovt. At tage et skridt væk og så betragte hele herligheden lidt på afstand får mig næsten til at grine. Men når jeg står i det, så ved jeg sgu ikke om jeg skal grine eller græde.

lørdag den 18. september 2010

fredag den 17. september 2010

JESUS KRISTUS

Puuuh.. Er lige kommet hjem fra en mini tur i London og nu er der bare knald på..
3 fester skal arrangeres, en årsopgave skrives, et arbejde passes 3-4 gange om ugen, 3 store opgaver afleveres i næste uge, 458 billeder redigeres, 2 heste motioneres, løbetræning passes, og så skal der også lige være tid til at sove og spise lidt..
Et held at jeg er på vandvognen de næste par weekender, for ellers ville det måake blive lidt knivent med tid..

mandag den 6. september 2010

Visse ligheder..

..Både med hinanden og med Maries liv. Jeg får iøvrigt flashbacks i massevis når jeg hører cher til dengang barbie, is og sandaler var mit liv, dengang i 1999..




bedrift

idag købte jeg en cola-light fordi jeg er en af de slags mennekser, der lever i troen om at de er sundere end almindelige cola'er.

søndag den 5. september 2010

Jeg mindes..



Da jeg var lille drømte jeg om at være præcis lige som hende her når jeg blev stor. Jeg ville have en hvid hest, være lyshåret og smuk, og ende med at blive kærester med rideskolens dygtigste og flotteste fyr... Og så skulle jeg vinde OL i ridebane-springning.

torsdag den 2. september 2010

Dårlig stil

Jeg troede at lysten til at bevæge mig i skole kunne findes på bunden af en kop kaffe, istedet fandt jeg i bundslatten, endnu en dårlig undskyldning for at blive siddende her foran skærmen. Dårlig stil og aldrig mere skal jeg pjække.

onsdag den 1. september 2010

Napoleon Dynamite

Med efterår kommer mørket og med mørket forsvinder den dårlige samvittighed ved at sidde inde og stene film. I anledningen af det, vil jeg lige fremhæve Napoleon Dynamite. Fantastisk film. Filmen er genial for de gennemførte, absurte og velspillede karakterer.

tirsdag den 31. august 2010

hjernedødt!

mit liv skiftevis ræser forbi og går alt for langsomt for tiden. jeg drukner allerede i afleveringer, og første efterårsforkølelse har nu gjort sin entré. jeg var til 18-års fødselsdag i lørdags. vi var en masse piger der drak vin og tequila, og spiste bunker af sushi. derefter tog vi til en anden fest i rødovre hvor der var 5-kroners-bar og en playliste på repeat. culture clash.

tirsdag den 24. august 2010

Teen-neder-nesss

Hører Britney remix a-la-øv og sender onder tanker til mine forældre og jeg har fået et kronisk rynkede øjenbrun. Jeg er utrolig hidsig og tog mig selv i at skrige "Du bestemmer ikke over mig!!" til min mor og derefter kigge syrligt på min søde uskyldige søster. I bussen overhørte jeg en samtale fra to 15 årige drenge om blå mandag, snave og det at snige sprut med til festerne. Det skræmmende var at jeg så dødgodt kunne relatere til det hele og kunne sågar have været en entusiastisk med-debatør på lige fod med dem.
Jeg er mentalt stadig 15 for tiden og det vilde teen-liv med adskillelige hysteri-anfald og vilde breezer-byture, matcher bare ikke til noget der svarer til 3. G., ansvar og voksenhed.. Sæt tiden på pause til jeg er ude af dette vanvid!

tirsdag den 17. august 2010

Synes jeg sidder lidt fast

Jeg vandrer rundt og leder efter det, som først kommer når jeg står stille. Derfor kommer jeg ingen vejne. Jeg synes jeg sidder fast.

søndag den 8. august 2010

Nattens bløde illusioner og salige brandert

I nat var vild. Endnu en festlig lejlighed, der trak ud til morgendagens ubarmhjerte skarpe lys, hvor nattens bløde illusioner og salige brandert veg pladsen for udtværet makeup og ølvom.
Som en velsignelse fra oven, lettede tømmermændene her 21:00.. Tilbage sidder jeg med poser på poserne under øjnene og blå kæbe efter den dåseøl jeg (ved et uheld?) fik tyret i fjæset..
Og nu er det vidst også tid til en fest-cølibat tror jeg nok lige.

torsdag den 5. august 2010

Retro



Essensen af Retro. Lokalen her i nordsjælland.

søndag den 1. august 2010

Groove crush

Jeg er forelsket i 60'er/70'ernes groove lyde for tiden. Og det er faktisk ret lækkert til en søndagsoprydning af tanker og værelse. Så her er et par classics eller 4 til at slutte ugen af på: