Lystløgner

Jeg har fundet en ny amusement og ville være et skarn, hvis jeg ikke delte den. Jeg var i byen i går, og faldt i snak med en. Da han begyndte at spørge mig om hvad jeg hed osv., begyndte jeg bare helt ubevidst at lyve. Ikke af nogen særlig grund, jeg løj bare lidt sådan hist og her. Og hold da magda, det er bare sjovt!! Rimelig barnligt, men virkelig virkelig sjovt.! Altså man får bare en lidt sjovere samtale ud af det, hvis man siger man hedder Olga og er cirkusartists-studerende.
Nu er jeg jo først lige begyndt som lystløgner, men det gik hurtigt op for mig, at det hele gælder om at finde den der hårfine grænse, mellem at overlyve og underlyve. Det er faktisk svært. At begyndelse er svær.

Men for helvede, bare lyv, lyv, lyv. Det sætter ligesom lidt kulør på det hele.